Livets Dans Terapi
Fortælling fra tidligere klienter

Fortælling fra tidligere klienter

Fra individuel terapi

Kunst terapien ændrede alt.

Her kommer min historie.

Jeg var et sted i livet, hvor jeg synes alt var sort. Der var kun forvirring, tristhed, udmattelse og ingen glæde eller lykke. Jeg fik diagnosen svær depression. Den var ikke let at sluge, men ok – jeg indså at det nok var rigtigt. Rundt omkring mig var mine dejlige veninder og familie. De ville mig det bedste og prøvede at hjælpe. Men det sorte forblev sort.

Psykiateren udskrev piller som jeg skulle tage, jeg spurgte ham om de snart hjalp?
Hans svar var, at han hjalp mig med de fysiologiske årsager på depressionen, men at det ikke var nok. Der skulle også arbejdes med de psykiske sider. Det aktivere andre områder i hjernen der er gået i dvale i depressionen  fortalte han.

Det var her Anne Marie og kunst terapien kom ind.

Jeg er er meget struktureret og firkantet tænkende menneske, og jeg var meget skeptisk, da jeg takkede ja. Det var en veninde der havde lavet aftalen for mig. Men jeg var så led og ked af, at have det som jeg havde, og derfor gav jeg det en chance.

Jeg tænkte, at jeg ville blive flov over min manglende kreative sans og at det ville blive tydeligt, at jeg ikke kunne bruge det til noget, når jeg første gang skulle male. Jeg tænkte, at Anne Marie ville sige, at det er så ringe, at hun ikke kunne hjælpe mig.

Men føj hvor jeg skal skamme mig.

Det hun gjorde var at byde mig velkommen og så førte hun mig trygt igennem et forløb, hendes væsen er åbent og varmt. Hun skabte rammer, hvori jeg kunne åbne op og få sat ord på det der var svært. Det har jeg aldrig kunnet før. Jeg kom hos Anne Marie over ca. 4 måneder, og jeg talte og malede mig igennem min mur af tristhed. Med hende ved hånden kom jeg ud på den anden side som et mere helt og stærkere menneske.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale Anne Marie og kunst terapien.

Også for den største skeptiker, der var jeg nemlig.

Kærlig hilsen en glad og meget tilfreds kunde

Fra workshop

“Deltog i en kunstterapi workshop sammen med andre ledere fra min ERFA gruppe. Vi havde en fantastisk aften, hvor vi blev guidet af Anne Marie, igennem enkle og simple terapeutiske værktøjer, som vi efterfølgende selv kan anvende, men også sammen med kollegear og medarbejdere. Kan varmt anbefales.”

“Spændende proces og hvor kunne det sjovt at se hvad der skete hvis man prøvede det flere gange”

“God flow igennem hele processen, så det bliver den spontane kunst og tanker. Anne Marie gør det super godt og er overbevisende terapeut.”

“Indholdet er meget alsidigt, hvor der er fokus på alle sanser og følelser, som blev fint formidlet -klart og enkelt. Fantastisk proces, rørende, sensitivt – rammer toner der ikke har ord! TAK”